Business Coaching | Udvikling med ledere

"Vi er aldrig dygtigere, end den værdi vi kan skabe. Og værdi kan kun skabes sammen med andre."

Om mig

Jeg er drevet af at bidrage til andre menneskers trivsel, dygtighed og udvikling. Hvis du er nysgerrig på dig selv og har mod på at gøre noget ved det, der kalder på forandring, vil jeg gerne være din wingwoman på rejsen. Så samarbejder vi - ligeværdigt, ambitiøst og naturligvis i fortrolighed.

Min faglighed er divers; Sprogofficer, BA i Æstetik & Kultur, Overlevelsesinstruktør v/ Forsvaret, ICF Coach og de sidste knap 10 år som Executive Coach & Management Consultant v/ Mercuri Urval.  

Privat bor jeg ved Fårup Sø ved Jelling, hvor annekset huser min virksomhed. Når vi samarbejder, kan vi mødes her, i din virksomhed eller et tredje sted. Mellem møderne kan vi lave check-ins pr. Teams, telefon eller mail. 

Mine kunder siger...

Indsigt & praktisk anvendelse.
Jeg har som ny leder haft stor glæde af samarbejdet med Christine. Hun evner at stille skarpe spørgsmål som har hjulpet mig til større indsigt i min personlighed, mit lederskab og hvordan jeg effektivt bruger det i min dagligdag som leder. Coachingen har været en blanding af forud aftalte emner og diskussioner om konkrete problemstillinger fra hverdagen, hvilket har gjort forløbet yderst relevant. Christines nærvær har gjort det muligt at kombinere fysiske og virtuelle møder, hvilket har været en stor hjælp for mig i en travl hverdag.
Morten Øllgaard Bloch, Head of Projects & Mechanical Design, Qubiqa A/S

Nyt syn. Ny adfærd. 
"Jeg kom til Christine, fordi det var blevet indviklet med ledelse opad og til siden for mig. Christine hjalp mig med at se mine styrker, svagheder og relationerne på en ny måde, så jeg kunne agere på en ny måde. Relationerne kom på gled, så vi kunne fokusere på resultaterne – frem over isen."
Signe Hollensen, Chief Marketing Officer, Kredsløb

Facilitering af ledelses- og udviklingsprocesser.
"Jeg har gennem de sidste 2 år diskuteret og sparret med Christine omkring forskellige udfordringer i mit nuværende job. Udgangspunktet har for mig været at opnå en større forståelse af ledelse - både min egen rolle og indflydelsen på andre, for derigennem at opnå mine mål omkring ledelse, adfærd og kommercielle resultater i virksomheden. Christine er en superb facilitator for muligheder og dialog i ledelsesprocessen omkring opnåelse af både KPI og KBI (behaviour) samt i sparring på den naturlige forandringsproces, der er i en kommerciel turnaround. Christines naturlige og professionelle tilgang til mennesker og humor gør hende i stand til at træde ind i mange forskellige relationer, niveauer samt problemstillinger."
Torben Lynge Overgaard, Administrerende direktør, Frederiksen Scientific A/S

Ydelser

1:1 Executive Business Coaching

Hvem stiller dig de gode spørgsmål - for dig og din forretning? 

Med din og din forretnings udvikling for øje, designer vi et forløb, som tager udgangspunkt i din virkelighed og dig som leder. 

Udbytte: Øget selvindsigt og adfærdsbevidsthed gennem 1:1 coaching på de temaer, du vælger at arbejde med. 

Metode: Exploration -> Identifikation -> Udvælgelse -> Afprøvning -> Evaluering/Læring 

Sædvanlige temaer:
#anerkendende ledelse #bestyrelsessamarbejde
#balance #prioritering  #personlig udvikling
#forandringsledelse  #ledergruppesamarbejde

ledergruppeudvikling 

Hvad er god ledelse i din virksomhed? Hvordan leder I dygtigt sammen? 

Med udgangspunkt i virksomhedens værdisæt og strategi konkretiserer vi, hvordan god ledelse ser ud, gøres, mærkes. 

Udbytte: Et forankret, praksisnært og forpligtende ledelsesgrundlag. Udgør en adfærdsbeskrivelse, som kan anvendes af ledergruppen og den enkelte leder, i ledelsessamarbejdet, til udviklingssamtaler, employer branding, implementering af forandring  m.m.

Metode: Behovsafdækning -> Design -> Interviews/Dataindsamling/Temperaturmåling ->  Workshops/Teamcoaching & evt. Individuelle forløb -> Support til implementering

Sædvanlige temaer: 
#ny gruppe #ny forretningssituation #samarbejdsproblemer #manglende dynamik #forløsning af fælles potentiale #samarbejde frem for silotænkning #ledelseskultur

DIT PERSONLIGE LEDELSESGRUNDLAG

Hvilke værdier står du på og hvordan bliver du den leder, du vil være?

Med afsæt i din viden om dig og dine ambitioner for dit lederskab, afdækker vi din ledelsesmotivation, din instinktive lederadfærd og de greb du kan gøre, for at udvikle dig i den ønskede retning.

Udbytte: Øget selvindsigt, identifikation af relevante udviklingsspor og konkrete værktøjer ift. refleksion, fokus og adfærd. 

Metode: Coaching, sparring, rådgivning

Ræk ud...

Hvis du er nysgerrig på at høre mere, eller har en konkret forespørgsel, kan du fange mig på +45 25401030 eller sende mig en mail via KONTAKT. Jeg vender tilbage, så snart jeg har læst din mail.